Gentofte

Ericavej 10, 2820 Gentofte
LÆKKERT PARCELHUS I VANGEDE MED UNIK INDRETNING OG GODT NABOSKAB
 231 etagekvm – Her er plads til den helt store familie!
 
Allerede fra I træder ind i den lyse og imødekommende entré med højt til loftet, fornemmer I hurtigt boligens rare atmosfære. En mindre trappe fører op til en fin repos med indbyggede skabe og til det store køkken-alrum. Køkkenet er stemningsfyldt og med god skabsplads. De brunrøde bordplader står i smuk kontrast til køkkenelementernes hvide og tidløse design. Den åbne forbindelse til spisestuen giver rummet en naturlig anledning til at blive familiens daglige samlingspunkt, hvor I kan dele mindeværdige øjeblikke med familien og nyde det smukke lysindfald fra de store vinduespartier. Vinduerne er i god stand og de fleste løbende udskiftet til Primo-vinduer. Overalt i boligen finder I små finurlige og fantasifulde planløsninger med sjove detaljer som for eksempel bevarelse af de oprindelige vindueskarme i teak. Fra spisestuen træder I ud på en smagfuld overdækket terrasse i gedigne materialer, renoveret i 2018. For at bevare det originale look, er der til terrassen brugt eksotiske træsorter, og her kan I sidde uforstyrret med en god bog, selvom det regner udenfor. 
Centralt beliggende og i gåafstand til naturområdet Nymosen, park med legeplads og Gentofte sø byder vi velkommen til dette indbydende parcelhus fra 1958, der rummer 231 etagemeter. Ejendommen ligger i 3 minutters gåafstand til Vangede st., indkøb og 10 minutter til skoler og institutioner. 
 
Stuen er lys og velindrettet med skydedøre, der netop karakteriserer ejendommens generelle pladsbesparende indretning. Der er gulvvarme i stort set hele huset, hvilket gør det nemmere at indrette og sætte sit eget personlige præg. Ejendommens 3 værelser er lyse og 2 med udgang til flot terrasse mod haven. Badeværelset er ældre, men i pæn stand. Denne ejendom fremstår generelt meget velholdt og er løbende renoveret.  Fx er taget er udskiftet i 1998 (stålprofil), der er lagt omfangsdræn og carporten blev renoveret omkring 2010. Kælderens 115 m2 er godt disponeret med mange anvendelsesmuligheder og separat badeværelse. Desuden muret og isoleret garage, der fungerer som værksted samt et redskabsskur i haven.
 
På grundens 652 m2 giver den velpassede og ugenerede have mulighed for en bred vifte udendørsaktiviteter, som boldspil og bygning af huler. Haven emmer af hygge blandt frugttræer, staudebede og mange hyggekroge. Forhaven danner en lille oase af blomster og buske. Her er boligen til familien, der sætter pris på et rummeligt hus i hyggelige omgivelser og med fokus på funktionalitet og komfort.
Har du en bolig der skal sælges? Hos Bjørn & Frederiksen, hjælper vi gerne til og står naturligvis til rådighed ved spørgsmål eller for en salgsvurdering af din ejendom. Vi kan kontaktes på tlf. 88 82 57 90 eller mail. info@bjornfrederiksen.dk
Følg os på Facebook eller Linkedin og få et indblik i vores hverdag, eller få leads til nye boliger, før andre.

Flere fakta

  • BOLIGTYPE Villa
  • VÆRELSER / STUER 5/1
  • BYGGEÅR 1958
  • ENERGIMÆRKE D
  • SAGSNUMMER BF-1141

Kontakt

Michael Bjørn Nielsen Bjørn & Frederiksen
Strandvejen 60
2900 Hellerup
88825790
CVR 38311220